Udtalelser

Blågårdsgade 23 b – Niels Brock Business School

Kære Morten og Christian.

I har bedt mig afgive udtalelse vedrørende vores samarbejde på Blågårdsgade 23 b, ombygning af 5.000 kvm. til iværksætterskole for Niels Brock Business College, hvor I/CPMG har været hovedentreprenør, med mig og min partner Axel Castenschiold som bygherrer.

Processen har været vanskeliggjort af en endog særdeles stram tidsplan, som vi var klar over da vi opstartede. Således var vi tvunget til at opstarte ombygning af ejendommen som delentreprise, sideløbende med projektering af hoveprojekt ved Kasper Danielsens tegnestue og Hacafrø ingeniører.

En forudsætning for at lykkes under disse betingelser er en stor tillid fra os til jeres faglighed som entreprenører, samt jeres personlige integritet og vilje til at gennemføre den påbegyndte opgave. En tillid I også har udvist os.

Der vil altid være problemstillinger i en byggeopgave at sådan karakter og størrelse, men det er mig en glæde i dag at kunne sige, at problemerne er løst i en professionel ånd og på fremadrettet løsningorienteret vis, således at den udviste tillid har været berettiget og stadig er intakt.

I supplementerer hinanden fint. Kombinationen af jeres personlige kompetencer er vellykket, med såvel evnen til at oparbejde, og især bibeholde en positiv stemning på byggepladsen for et arbejdsomt miljø i en forceret tidsplan, samt administrativt at holde fast og følge op på opgaver i processen.

Jeg vil således ikke tøve med at henvende mig til CPMG når behov for nye opgaver opstår, og står gerne til disposition ved henvendelse direkte til mig såfremt nærmere oplysninger ønskes.

 

Med venlig hilsen – yours sincerely

f/ Ejendomsudviklingsselskabet Blågårdsgade 23 ApS

FRANZ GAMMELGAARD
STATSAUT. EJENDOMSMÆGLER, MDE
ADM. DIR.

Siden er under opbygning - yderligere indhold er på vej
CPMG Construct